Midtryggen har en masse muskler, som sidder fast oppe i nakken, ude på skuldrene samt i den øvre lænderyg. Derfor betyder det meget for nakken, hvor spændt midtrygsmuskulaturen er, eller hvor slap den er, hvis man sidder og falder sammen.
Man bør dagligt lave stækøvelser for midtryg og bagsiden af skuldrene, hvis man sidder meget og arbejder ved en computer med armene foran sig.
Rygmuskulaturen består hovedsagelig af røde fibre, dvs. udholdenheds-muskler, og de kan holde til rigtigt meget, men der dannes mælkesyre, hvis man ikke får dem cirkuleret dagligt (ryddet op i sine spændinger). Disse muskler skal plejes for ikke at få triggerpunkter (muskelspændinger) og myoser samt holdningsforandringer over tid.
Musklerne på midtryggen er fæstnet under kraniet, og hvis de er spændt, trykker de ofte på nogle store blodårer (arterier), der går op i hovedet over ørerne og bagved øjnene (retro-orbital).
Man kan få spændingshovedpine, som kan løsnes op med forholdsvis få behandlinger.
Varig lindring kræver dog daglige øvelser for at løsne midtryggens muskulatur, så nye spændinger ikke trækker op i nakken og man skal sidde med mere ret ryg i sin arbejdsstilling og neutralt med hovedet.
Evt. kan man få en fysioterapeut eller ergoterapeut til at gennemse ens arbejdsstilling.
Midtryggen består af 12 ryghvirvler med ribben på samt et mellemgulv(diaphragma) Mellemgulvet sænker sig ned, når man trækker vejret op i brystkassen ( for at gøre mere plads til lungerne) og trækker sig op under brystkassen, når man puster ud.
Hvis man er stresset får man ofte ikke pustet ordentligt ud, og kommer til at holde på vejret. Det giver en masse spændinger i Diaphragmen, som er fæstnet hele vejen rundt og derved også påvirker midtryggens muskulatur.
Man spænder ofte i skulderåget og løfter skuldrene op i stedet for at rette sig op, holde skulderne nede, rette brystet op og lade være med at stikke hovedet frem.
En af nakkens nerver udløber mellem 5. og 6. nakkehvirvel ud til skulderen og ned imellem skulderbladet og rygsøjlen.
Der kan ofte opstå en vedvarende smerte, der ikke går væk med piller.
Det kan ofte være en begyndende diskus-hævelse og rodtryk, og så er man nødt til at behandle nakken. Man kan massere skulderbladene nok så meget: hvis det er en nerve der sidder i klemme i nakken, går smerten ikke væk, før end man justerer nakken på plads.
En interessant sammenhæng mellem kinesiologisk udredning, hvor f.eks. begge rygstrækkere( Latisimus Dorsi) er svage, og ernæring er, at problemet ofte hænger sammen med, at bugspytkirtlen er overanstrengt – træt af at producere for meget insulin for at forbrænde sukker, hvidt mel, hvid pasta og kartofler. Når begge ryg Latisimus Dorsi rygmuskler er svage, kan de ikke hive kontorskuldrene ned.
Man skal enten træne musklerne dagligt eller endnu bedre: Nedsætte sit sukker indtag.
Man bør spise fødevarer med et lavere glukoseindhold. Brune ris, grove økologiske pastaer, rugbrød, rørsukker og honning osv. Det er vigtigt at have balance i sin kost, men ikke være fanatisk.
Der skal være plads til at synde lidt ind imellem, men man kan så råde bod på det ved at spise noget rugbrød, yoghurt naturel med økologiske müsli eller æbler og gulerødder efter en gang kiks, kager og slik.
Alle fiberrige produkter hjælper til med at fordøje det søde.
Ribben
Sidder fast på brystbenet på forsiden af brystet og på siden af midtryggens hvirvler på bagsiden. Hvis en af tilhæftningerne er skæve, får man ofte stærke smerter når man trækker vejret dybt ind, som en kniv, der skærer ind i brystet på en, og man kan tro, at det er hjerteproblemer , hvilket naturligvis skal udelukkes, inden man manipulerer ribbenet på plads.
Specielt ved en meget flad midt ryg forekommer det oftere, at et ribben forskubber sig ved en hurtig udstrækning af armen for at række efter noget, da midtryggens krumning mangler .