Kinesiologi er et diagnosticerings system opfundet og systematiseret i 1960 af kiropraktoren George Goodheart og videreudviklet gennem ICAK (International College Applied Kinesiology).
Det består i test af nervesystemets kontrol og balance via isometriske muskeltests af alle de forskellige muskler relateret til de spændte og smertefulde led, samt test af holdningen i hele kroppen, hvorefter der laves en helhedsanalyse.
Muskeltest
Mennesket er skabt til at gå og løbe, det vil sige bruge modsat arm og ben i bevægelse og er ikke skabt til at hoppe på to ben eller sidde ned det meste af dagen. Typisk opstår et nakkeproblem eksempelvis modsat en spændt lænd eller en smertefuld skulder modsat en øm hofte. Disse symptomer har rigtig meget at gøre med at de fascier, som dækker alle vores muskler, løber diagonalt. Kroppens muskler er individuelt pakket ind, men kroppen er som helhed pakket ind i hinder på skrå, som giver kroppen en meget stærk krydsfunktion udsprunget fra korsettet og bughulen. Derfor sætter kinesiologen rigtig meget fokus på vejrtrækning og ’diaphragm’ sænkning (afslapning af mellemgulvet). Se video her: