Knæ og ankel

Knæskader er oftest overbelastingsskader ved et forkert muskeltræk fra ryg, hofte eller fod, da selve knæet er et simpelt bukke- og strække led, men som kan rotere via menisken, og igen gå frem og tilbage en smule via korsbåndene. Så en god muskeltestsanalyse, og lidt manipulation og en masse bløddelsarbejde er ofte det, der skal til. I visse tilfælde er der også behov for at stabilisere med kinisio-tape og specifikke øvelser. 

Ea forklarer om knæet:

“Bagpå knæet sidder popliteus-musklen som i kinesiologi er forbundet med galdeblæren. Jeg vil altid teste knæets struktur først, for at sikre, at der ikke er nogen forvridning, et skævt muskeltræk eller lignende. Opdager jeg så, at bagsiden er svag, vil jeg ofte gå over til at tale om kostvejledning. Det handler om at tilberede maden så, at man ikke belaster galden yderligere, f.eks. ved ikke at opvarme olie men kun stege i smør m.v.”

Der kan også være en lokal bakterie i en af de mange slimsække omkring knæet eller begyndende gigt, så jeg er meget omhyggelig med at stille diagnose og arbejder tværfagligt ved at sende patienten ud til en yderlig udredning ved idrætslæger og reumatologer, understreger Ea Nielsen.

Ankelsmerter opstår ofte efter en forstuvning eller ved et forkert muskeltræk fra knæ eller hofte ned i ankel eller fodsålen, men kan også skyldes forskellige nervepåvirkninger fra ryggen eller ballen (Iskias).

Behandling af knæ.

Ofte ser man en spænding i hoftebøjeren( Psoas) forplante sig til låret (Saratorius), til underbenet (Tibialis Anterior) og til fodsålen, hvor musklen sidder fast. Når skinnebensmusklen bliver for stram forkorter den fodsålen, så man får en høj vrist og nedsunket forfod.

Det er vigtigt at forstå, at nok er det vigtigt at genoprette bevægeligheden i fodens led, men hvis man ikke gør noget ved muskeltrækket i foden helt oppe fra hoftebøjeren, som igen bliver påvirket af den måde, man sænker mellemgulvet på (Stress), ja, så får man ikke den fulde effekt af manipulation.

Måden at balancere muskeltrækket fra hoften til foden sker effektivt og direkte via muskeltest med kinesiologi og ved at arbejde med at afspænde ryg og hofte på kiler, mens man får instruktion i den rigtige vejrtræking.