Babyer

Når man behandler babyer er fødselshistorien rigtig vigtig, det fortæller meget om barnets problemstilling. Har det f.eks. været en hurtig fødsel, holder barnet på vejret eller får slet ikke pustet ud. Dets mellemgulv vil stå meget højt i en opretstående vinkel og påvirke alt bindevævet omkring maven, så den konstant er spændt. Barnet gylper og hikker meget efter amning.

Hvis barnet derimod har stået længe låst fast i bækkenet, vil babyens nakkemuskulatur være spændt, og når jordmoderen hiver og drejer barnets nakke for at få det ud, vil hun ofte beskadige nerven fra nakken til mellemgulvet, skulderens bagside og sågar tværtarmen. Det betyder at barnet ikke kan dreje hovedet til venstre og er meget uroligt, når det ligger på maven.

Baby med smerter besøger Kirokine

Nina Træholt Christensen fortæller: ” Vi blev anbefalet at starte hos Ea med vores datter Saga, fordi hun havde stået skævt i bækkenet under sin fødsel. Konsekvensen af dette var, at hun, pga anspændthed i ryggen, havde svært ved at kigge til højre og herved bl.a. risikeredes at få et skævt kranium.

Saga og Mor Nina

Jeg var meget nervøs første gang, vi var deroppe. Da var Saga 3 uger gammel. Det var ikke rart, at det gjorde ondt på hende, men Ea var god til at forklare, hvad der skete. Og desuden fantastisk med Saga, hvilket beroligende mit nybagte mødrehjerte. Allerede næste gang var der klar bedring og nu efter 4 behandlinger kan Saga næsten dreje hovedet helt til højre og er ikke længere spændt i ryggen.Vi har været meget glade for at gå hos Ea og er glade for, at vi startede så tidligt, således at vores dejlige datter ikke skulle døje med mén efter en lang fødsel.”

Barnets normale udvikling

0-3 mdr.: Barnet ligger på maven og kigger op, danner cervikal lordosen.

3-6 mdr.: Barnet begynder at skubbe sig op på armene og danner thorakal kyphose, samt drejer fra ryg til mave og stimulerer de skrå mavemuskler.

6-9 mdr.: Rokker på alle 4, og gør klar til at kravle, samt sidder stabilt på numsen.

9-12 mdr.: Kravler og sidder på knæ og løfter sig sidelæns, samt drejer diagonalt i ryggen samt rækker op ad mod genstande for at hive sig op.

12-14 mdr.: Typisk begynder barnet at gå først på kryds og så sidelæns.

Undersøgelse

Kiropraktoren tjekker barnets reflekser og rygsøjle for dets kurver og bevægelighed. Nakke tjekkes ved at holde barnet i fødderne og bukke det ene ben, og se om barnet kigger efter benet, hvis ikke fortæller det noget om bevægeligheden på den side af nakken, en refleks barnet normalt har. Hvis refleksen er udeblevet, kan det ofte skyldes et lille nakkehold fra fødslen.

Kiropraktoren bevæger og undersøger barnets led og muskler ved lette tryk. Muskulaturen omkring rygsøjlen og bækkenleddene fortæller om barnets rygkurver. Forskel i benlængden fortæller om barnets hoftebøjer som er påvirket af midtryggen og mellemgulvet.

Behandling

Foregår ved at kiropraktoren masserer, strækker og giver nogle små tryk med lette vrid af barnets rygsøjle. Holder nogle faste greb omkring barnets nedre brystkasse, mens barnets fødder samles som på en frø og rokker frem og tilbage indtil mellemgulvs muskulaturen slapper af. Hvis barnet føler ubehag og græder, så er det faktisk til behandlingens fordel, da barnets gråd vil tvinge den øvre del af brystkassen til at udvide sig, og dermed hjælpe med at afslappe den nedre del hvor maven sidder.

Moderens kost

Spiller en stor rolle, når hun ammer, specielt hvis hun spiser for mange stimulanser såsom kaffe, chokolade, chili og kanel. Det kan påvirke tarmen til at frigive toxiner, der går i mælken. Hvis hun opvarmer olie ved stegning, vil det ændre på oliens sammensætning og mætte den, og det kræver mere galde og overanstrenger galdeblæren. Opvarm og steg i smør, det er federe, men til gengæld ændrer den kemiske binding sig ikke, og kroppen har lettere ved at fordøje det.

Efter behandlingen

Efter behandlingen sover barnet ofte lidt længere, fordi det er meget trættende at blive afspændt i mavemuskulaturen. Forhåbentlig vil barnets muskler og væv omkring maven slappe mere af, så det gylper og hikker mindre.

Forældrene bliver instrueret i at fortsætte de forskellige øvelser med barnet indtil problemstillingen er bedre. Det er vigtigt at tjekke barnet hver 3 mdr., ved barnets forskellige udviklingstrin, indtil det første år, og derefter gerne 2 gange årligt, forår og efterår, da man derved beholder et sundt nerve og immunsystem, plus at man med kinesiologi kan forebygge og behandle mange små infektioner i øre og hals samt forebygge maveproblemer.